Undgå syreskader på tænder

Syreskader, også kendt som erosioner, er en ætsning af tændernes emalje og ses som regel ved, at tænderne fremstår matte, gule og med gennemsigtige kanter. Syreskader er typisk livsstilsrelaterede og hvis du vil forebygge disse, kan du være nødsaget til at ændre vaner. I det følgende giver vi dig indblik i, hvordan du bedst muligt undgår syreskader.

Hvorfor får man syreskader?

Syreskader opstår, hvis man udsætter sine tænder for meget syre, ikke bruger fluor-tandpasta eller har svært ved at neutralisere syre. Når man udsætter tænderne for syreholdige drikke- og fødevarer som cola og juice og fødevarer som eksempelvis citrusfrugter og syrligt slik, sker der en mindre opløsning af emaljen. Mundtørhed er desuden en årsag til syreskader, da spyttet er med til at beskytte tændernes emalje. Når først emaljen er ætset, kan den ikke gendannes.

Gode råd til at undgå syreskader på tænderne

Hvis du vil undgå syreskader på tænderne, er det en god idé at begrænse indtaget af syreholdige drikke- og fødevarer. Derudover kan du skylle munden med vand eller mælk, efter du har indtaget drikke- og fødevarer med et højt syreindhold. Hvis du lider af mundtørhed, kan du med fordel tygge sukker- og syrefrit tyggegummi, så du danner spyt i munden, der kan beskytte tænderne.

Hvad kan man gøre ved syreskader på tænderne?

Selvom emaljen ikke kan gendannes, kan man alligevel gøre noget for at minimere og behandle syreskader. Hvis du ikke oplever forbedringer ved begrænset indtag af syreholdige drikke- og fødevarer, kan du kontakte en tandlæge, der kan vurdere om syreskaden skal behandles med fluor eller plastfyldninger. Hvis tandnerven har taget alvorligt skade, kan det være nødvendigt med en rodbehandling.

Hvis du har ondt i tænderne, er i tvivl om du har fået syreskader eller blot vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os.

Info

Tandfeerne
Orla Lehmannsgade 1
7100 Vejle

CVR-Nr.: 25211170

Åbningstider

Mandag

08 – 19

Tirsdag

08 – 19

Onsdag

08 – 19

Torsdag

08 – 19

Fredag

08 – 15

×
Menu
Ring op
Bestil tid
Find vej

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk